Om
Linda Randrup Ballieu
Psykoterapeut, MCTI-registreret® metakognitiv terapeut og professions-bachelor i social & special pædagogik
Jeg er registreret terapeut fra MCT Institute TM i Manchester, hvor jeg har gennemført en 2-årig masterclass-uddannelse i metakognitiv terapi. Med min terapeutiske tilgang hjælper jeg mine klienter med at overvinde mentale udfordringer og forbedre deres livskvalitet.
Som terapeut og menneske er jeg åben og nysgerrig, hvilket afspejles i mine samtaler i terapirummet. Jeg anvender evidensbaserede samtaleterapi og er dedikeret til at skabe et trygt og støttende miljø for alle mine klienter. Derudover tilbyder jeg foredrag og workshops om mental sundhed og trivsel.
Min interesse for psykologi og mennesker har altid været naturlig. Jeg husker tydeligt en skoleopgave, hvor vi skulle observere mennesker på Hovedbanegården. Det var her, jeg opdagede min interesse og nysgerrighed for adfærd og det at være menneske. Min tilgang er, at alle har ret til at trives. Vi er alle forskellige og har en plads i samfundet, uanset hvem vi er, eller hvor vi kommer fra.
Tidligere arbejdede jeg som pædagog, hvor jeg primært støttede børn med kognitive udfordringer i et tværfagligt samarbejde. Som nuværende rådgiver i Psykiatrifonden har jeg styrket mine kompetencer og fået erfaring med en bred vifte af psykologiske udfordringer og problemstillinger, som jeg anvender i mit arbejde.
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende telefonisk samtale på 20 minutter, hvor du kan få mere at vide og tale om, hvad du ønsker hjælp til. Du er velkommen til at kontakte mig for at aftale en tid.
Uforpligtende samtale
Du er velkommen til at kontakte mig for at aftale en tid til en gratis og uforpligtende telefonisk samtale på 20 minutter, hvor du kan få mere at vide og tale om, hvad du ønsker hjælp til.