Gruppeforløb
Gruppeforløb i metakognitiv terapi
Udvikl dig selv i et trygt og støttende fællesskab. Du får nye værktøjer til at styrke dine personlige ressourcer og dit mentale velvære.

Hvem er gruppeforløbet for?
Et gruppeforløb er til dig, der er motiveret for at udvikle dig og for at kigge på de mønstre, der skaber og vedligeholder fx:
- Angst, bekymring og analyserende tanker om noget, der er sket
- Stress og omsorgstræthed
Hvordan foregår gruppeforløbet?
I den første gruppesession er der en præsentation, hvor du får mulighed for at fortælle lidt om din udfordring.
På holdene fokuserer vi ikke så meget på selve indholdet af tankerne, men på hvordan du håndterer ubehagelige tanker og følelser. Du behøver derfor ikke dele noget, som du synes er for svært eller personligt – du fortæller kun det, du har lyst til.
Hvorfor vælge et gruppeforløb?
I et gruppeforløb bliver du en del af et nært og fortroligt fællesskab, hvor du møder andre med lignende udfordringer. Det kan være en stor hjælp at mærke, at du ikke er alene. Du kan lade dig inspirere af de andres udvikling og lære af deres erfaringer – det giver ekstra motivation og styrke til din egen udvikling.
Aktuelt hold: Boost dig selv
Personlig udvikling og motivation. På holdet lærer du metoder og teknikker, der hjælper dig med at håndtere din frygt, så du bliver bedre til at:
- Gå til eksamen
- Tale foran andre – også i større forsamlinger
- Være i sociale situationer
Det praktiske
| Antal gange | 6 |
| Varighed | 2 timer ugentligt |
| Deltagere | Maks. 8 |
| Pris pr. gang | 300,- |
| Samlet pris | 1.800,- |
Forløbet foregår i klinikken ved Nyhavn. Bemærk: Ved tilmelding forpligter du dig til at betale det fulde beløb – også ved fravær en eller flere gange.
Tag det første skridt mod mere ro
Book en gratis og uforpligtende telefonsamtale på 20 minutter – udfyld formularen, så ringer jeg dig op. Du kan også ringe i telefontiden, hverdage kl. 10–15.